26. juni 2025

Traditionen tro afholder vi igen i år vores hyggelige og udfordrende sommerkonkurrence på en af vores klubaftener!
Sådan foregår det:
Hver deltager skriver ét forslag til et emne, som lægges i en pulje.
Ét emne bliver herefter tilfældigt udtrukket, og det bliver årets konkurrenceemne.
Når emnet er valgt, har alle deltagere én time til at tage det billede, de ønsker at deltage med.
Billedet skal være uredigeret – altså lige ud af kameraet. Ingen efterbehandling er tilladt.
Billedet skal afleveres i JPEG-format (2×3) direkte fra kameraet eller på et hukommelseskort, som vi overfører til klubbens computer. Husk evt. at medbringe ledning.
På den efterfølgende klubaften præsenteres de anonyme billeder i print for medlemmerne, som stemmer om vinderen, som får æren og en lille præmie.
Vi håber, at så mange som muligt har lyst til at være med – det plejer at være en sjov og kreativ aften, hvor både spontanitet og fotoglæde er i centrum!
Se tidligere vinderbilleder.