Persondatapolitik

Regler om behandling og opbevaring af personoplysninger i Fotoklubben 4700.

I det følgende beskrives, hvordan vi behandler medlemmernes personoplysninger og rettigheder.
Fotoklubben 4700 er dataansvarlig, og vi sikrer, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med lovgivningen.

Kontaktoplysninger på den dataansvarlige:
Kontaktperson (formand): Lars Linnemann
CVR: 38 98 97 23
Mail: kd.00176902666474neb1769026664bulko1769026664tof@o1769026664fni1769026664
Telefonnummer: +45 61868326
Hjemmeside: https://fotoklubben4700.dk/

Personoplysninger om medlemmer af Fotoklubben 4700 er registreret i medlemslisten og i regnskaber.

Typer af personoplysninger:
Navn | Adresse | Telefonnummer | Mailadresse | Kompetencevurdering | Udstyr | Evt. profilbillede

Formålet med behandlingen af medlemmers personoplysninger er kommunikation med medlemmerne, og kontrol af kontingentbetaling.

Personoplysninger opbevares i OneDrive, som kun bestyrelsen har adgang til og på en intern hjemmeside, som kun er tilgængeligt for medlemmer via personlig kode.

Medlemmerne kan altid få oplyst, hvad der er registreret om dem, få rettet urigtige oplysninger, blive slettet og gøre indsigelse mod behandling af personoplysninger.

Fotoklubben 4700 videregiver ikke personoplysninger.

Eventuelle fortrolige oplysninger slettes ved udmeldelse af Fotoklubben 4700, dog ikke oplysningerne i regnskaberne, da de skal opbevares i mindst 5 år.

Fotos

Medlemmerne påtager sig det juridiske ansvar for at overholde persondatalovgivningen ved publicering af egne foto på klubbens hjemmeside og Facebook. Der skal indhentes samtykke ved portrætfotografering. Vi henviser i øvrigt til Datatilsynets retningslinjer omkring brug af billeder på Internettet.

Den enkelte bruger kan selv uploade/slette fotos i et personligt galleri på klubbens hjemmeside. Ved udmeldelse af Fotoklubben 4700 slettes det personlige galleri.

Klubben har en åben og en lukket Facebook gruppe til deling af medlemmernes billeder. Billeder deles udelukkende af medlemmerne selv, med mindre andet er aftalt. Billeder af aktiviteter og vinderbilleder ved konkurrencer publiceres på hjemmeside og Facebook.

Opdateret den 12. marts 2025