Astrofotograf Jakob Arthur Andersen – Foredrag

2. marts 2026 kl. 19-21 på Næstved Bibliotek

Mød universet på tæt hold: Astrofotograf Jakob Arthur Andersen tager dig med på en rejse til stjernerne

Fotoklubben 4700 og Næstved Bibliotek inviterer mandag 2. marts 2026, kl. 19–21 til en aften under stjernerne, når den internationalt anerkendte astrofotograf Jakob Arthur Andersen åbner døren til universets vidundere. Med foredraget “Mødet med Mælkevejen” tager han publikum med på en visuel og fortællende rejse fra Danmarks mørke nattehimle til de fjerneste hjørner af kosmos.
En aften fyldt med spektakulære billeder og vilde historier

Jakob Arthur Andersen har med sin kikkert og kamera skabt et vindue til uendeligheden. I utallige timer har han fra sin baghave på Falster og på rejser rundt i verden fanget spektakulære billeder af Mælkevejen, solsystemet og nattens fortryllende landskaber. Men foredraget handler ikke kun om billederne – det er også en personlig fortælling om de oplevelser, der følger med at jage stjernerne. Fra trusler om at blive skudt til møder med nøgne mænd midt i ørkenen – Jakob deler de mest bizarre og fascinerende øjeblikke fra sine nattevagter.

Foredraget er en oplevelsesrejse, der starter på jorden, før den tager publikum med ud i universets uendelige vidder. Med Jakobs egne billeder som guide udforsker vi de enorme afstande og ufattelige størrelser, der udgør vores univers, og stiller de store spørgsmål, der forbinder os alle.

“Det er en rejse i tid og rum, der fascinerer og inspirerer – en rejse, du sent vil glemme!” — Jakob Arthur Andersen

Praktisk information
Dato og tid: Mandag den 2. marts 2026, kl. 19–21
Sted: Næstved Bibliotek
Billetter: 100 kr betales på Mobilepay 7542WV og tilmelding via email til kd.00177276320274neb1772763202bulko1772763202tof@o1772763202fni1772763202
Arrangør: Næstved Bibliotek i samarbejde med Fotoklubben 4700. Læs beskrivelse på bibliotekets hjemmeside.

Aftenen indledes af en kulturformidler fra biblioteket, der sætter scenen med et udvalgt litterært stykke, før Jakob Andersen tager over.
Om Jakob Arthur Andersen

Jakob er en prisvindende astrofotograf med international anerkendelse. Hans arbejde kan udforskes på www.clearskyastro.dk.

Vintertur i gennem byen

16. februar 2026

Vi går en tur igennem Næstved centrum og får luftet kameraet. Med ny sne på vej og minusgrader skulle der blive mulighed for gode vinterbilleder. Husk varmt tøj. Vi mødes på Kvægtorvets parkeringsplads.

Produktfotos

9. februar 2026

Vi tager produktfotos i klubhuset. Produkter kan være alle genstande, som fortjener at blive afbildet i godt lys med mange detaljer på en neutral baggrund. Medbring dine yndlingsgenstande, kunstværker, figurer, sten eller muslinger og gerne stativ.

Se kommende arrangementer i kalenderen.